fredag den 20. maj 2016

Nyt grej.

Jeg har givet mig selv en gave. Den fineste arbejdslampe til broderier, med indbygget lup. Jeg tror jeg bliver rigtig glad for den.


Endelig er jeg blevet færdig med montering af det sidste stykke strik, en lækker let og lun trøje hvis aftenen skulle blive kølig.


Det gode vejr er heldigvis lige om hjørnet, Sæby er ved at vågne op til dåd efter vinterhvile. Sidste weekend var der jazz dage i hver en gyde og plads. En dejlig mandagstur blev det til, professorens plantage syd for byen. Der var smukt og stille.




fredag den 13. maj 2016

Når alting bare går alt for stærkt...

Jeg synes godt nok maj måned har meget fart på... hvor sidder håndbremsen?
Vejret stornydes selvfølgelig, endelig sol og varme. Alting blomstrer omkring os og den lune vind ligger sig behageligt i min have. Eller lad os sige det der engang skal blive en have.
Jeg har flettet par stativer til mine pæoner, som i år bliver nødt til at nøjes med et par krukker. Håber det går an.


På håndarbejdsfronten sker der ikke det vilde. Et par mini kaktusser er det blevet til, som allerede er flyttet på børneværelserne. Så måske skal jeg lige ha lavet lidt flere.


I søndags var jeg på tur med flettepigerne. Denne gang var destinationen Vissinggaard, som dannede rammen om et stor kurvemarked. Det var en dejlig tur, Vissinggaard er et fantastisk sted, som jeg har været så heldig at tilbringe nogle dage på kursus på. Det er vist 12-14 år siden jeg var der i 4 dage og flette med Joe Hogan, sikken en oplevelse. Markedet var flot og der var mange bekendte at hilse på, så det var en dejlig dag. Og ikke mindst var vejret jo perfekt.


I denne uge har jeg også været en tur på kursus på Skals. Skønt som altid... Men desværre sidste gang i denne omgang. Jeg må erkende at jeg ikke kan få det til at hænge sammen med arbejde, transport og alt det andet der skal nåes. Jeg håber virkelig at komme igen senere, om ikk andet så bare enkelte dage, temadage ol.
Jeg fik lige startet op på endnu et lille projekt som det ses på billedet. Forsættelses følger...